Menu

Hardy Jensen (2003)

Tidligere målmand på 1. senior (216 kampe) og efterfølgende leder og bestyrelsesmedlem i mange år, blandt andet to perioder som formand. Klubbens første forretningsfører.

 


Artikel fra Avarta Bladet, maj 2003

Avarta’s femte æresmedlem

Ved jubilæumsfesten i Rødovrehallen blev Hardy Jensen kåret som Avarta’s femte æresmedlem.

Avarta Bladet bringer her formand Bent Hansen’s tale til Hardy.

 

Utallige gange har jeg på bestyrelsens vegne opfordret alle til at vi skal løse Avarta’s opgaver i fællesskab.

Lige så ofte har jeg fremhævet at ingen er mer` – eller mindreværdig i den samlede kæde af klubledere.

Hvem løfter den største opgave?

Hvad er højst – Rundetårn eller et tordenskrald?

Alligevel har vi alle brug for foregangsmænd – personer, som går forrest, når der er allermest brug for det.

Vi ved, at de findes. På arbejde, i familien, i hverdagen og i foreningslivet.

Personer, som når det ser mest fortvivlet ud, alligevel søger løsningen.

Personer, som selv i modvind – altså når beslutningen ikke er helt i takt med egen opfattelse, alligevel arbejder loyalt for beslutningen.

Personer som sætter den nemme løsning i baggrunden og tjener foreningens vel.

En sådan mener bestyrelsen, at vi har iblandt os i dag. På den baggrund har bestyrelsen besluttet at udvide skaren af de 4 æresmedlemmer til 5 Æresmedlemmer i Boldklubben Avarta.

Det 5. æresmedlem i Boldklubben Avarta er Hardy Jensen.

 

Kære Hardy.

Den gamle historie om at du skal yde, før du kan nyde gælder i høj grad på dig.

I 1966 blev du medlem af Avarta – ved din indmeldelse gjorde du opmærksom på, at du var målmand. Herefter blev du henvist til 3. senior. Her trænede du i ganske kort tid. Det blev klart for alle at du kunne det der med at tage med hænder. Temmelig hurtigt debuterede du på Avarta’s 1. senior.

Herefter fortalte du, at du altså havde stået på Ynglingelandsholdet.

Typisk dig – Jensen.

Aldrig har du valgt den nemme måde. Du havde en tyrker tro på hvad du kunne. Og du havde også en tro på at andre nok skulle få øje på det.

Ikke alene på banen har du skaffet Avarta mange succeser. Også gennem de sidste mange, mange år har du skaffet god omtale til Avarta.

Din ledergerning omfatter alt – og jeg mener alt. Internt som eksternt.

Medlemmer

Forældre

Sponsorer

Tilskuere

Trænere og ledere

Bankforbindelser

Kommune forbindelser

SBU-forbindelser

DBU-forbindelser

Andre foreninger i Rødovre;

Alle steder ved alle, hvem Hardy Jensen fra Avarta er.

 

Det er ufatteligt svært at trække enkelte områder frem, når du skal hyldes.

Skal det være din indsats ved vores sommerfester.

Din indsats omkring årtusinde skiftet.

Din indsats da Avarta skulle gnave en gæld på 800.000 af.

Din tid som formand - din tid som næstformand.

 

Du har i din ledergerning sat mange duftpletter.

Duftpletter som vi andre kan dufte til og lære af.

Selv i dag – 5 år efter at jeg blev formand, møder jeg personer, som omtaler dig som Avarta’s formand.

En kendsgerning som jeg ikke finder anledning til at korrekse.

For ganske få år siden modtog du DBU`s Æressølvnål på indstilling fra Avarta’s bestyrelse.

 

I dag vil vi gerne se dig som Æresmedlem af Avarta.

 

Din indsats for Avarta kan ikke værdsættes nok.

Jeg vil gerne se klubbens 4 æresmedlemmer samt Hardy Jensen heroppe.

 

Kære Hardy – Jeg er glad for at jeg i dag kan udnævne dig til ÆRESMEDLEM i Boldklubben Avarta.

Luk