Menu

Avarta og Select fortsætter samarbejdet

image
12. januar 2021 kl. 10:17

Boldklubben Avarta og selskabet bag 1. senior, Green Entertainment A/S, har forlænget samarbejdet med SELECT med fem år, således at aftalen nu løber til udgangen af 2025. Med den nye aftale kommer samarbejdet mellem Avarta og SELECT til at runde mindst 20 år.

Bent Thomsen, PR-chef hos Green Entertainment:

“Vi har haft et samarbejde med SELECT siden 2005 og det er et samarbejde, vi er rigtig glade for. Det er heldigvis gensidigt og det har derfor været helt naturligt for os at fortsætte samarbejdet.”

 

INTERSPORT bliver ny forhandler

 

 

INTERSPORT er valgt som ny sportsforhandler og tager dermed over for Sportscentret, der har været sportsforhandler i den seneste aftale-periode. Avarta vil – også her – gerne takke Sportscentret for samarbejdet.

Aftalen mellem Avarta og INTERSPORT vil have udgangspunkt i INTERSPORT’s 750 m2-store butik i Rødovre Centrum.

Samarbejdet med INTERSPORT indebærer en række fordele for Avarta’s medlemmer, herunder rabataftaler og tilbud på tøjpakker. Derudover vil INTERSPORT i Rødovre Centrum få et særligt Avarta-afsnit.

Poul Valdbjørn, chef for Teamsport hos INTERSPORT, fortæller om samarbejdet:

“Vi er utrolig glade for og stolte over at Avarta har valgt INTERSPORT som fremtidig samarbejdspartner.

Vi glæder os vildt meget til at byde Avarta’s medlemmer indenfor i vores store og flotte butik i Rødovre Centrum, så snart det igen bliver muligt at handle trygt og sikkert.

Jeg kan garantere, at vores lokale butikschef Mette Bilde med det store Avarta-hjerte og resten af personalet står klar med kvalificeret rådgivning og god service til ALLE Avarta’s medlemmer.

Vi er sikre på, at Avarta, SELECT og INTERSPORT er det helt rigtige match og ser frem til et godt og langt samarbejde.”

Susanne Birk Thomsen, formand for Avarta:

“Med den nye aftale har vi ønsket fortsat at have en lokal forhandler og samtidig give vores medlemmer endnu bedre muligheder for at få gavn af samarbejdet.

Det ønske får vi opfyldt med INTERSPORT’s forskellige tiltag og ikke mindst placeringen i Rødovre Centrum. Vi glæder os til samarbejdet med INTERSPORT’s medarbejdere.”

Luk