Menu

Motionsfodbold

Motionsafdelingen i BK Avarta er primært for voksne og hold på holdkontingent

I Motionsafdelingen findes også Fodbold Fitness for både kvinder og mænd. Det er en del af DBU fodbold fitness. Det handler om ’Bevæg dig for livet’ – der også er en del af samarbejde mellem DBU og DGI – samt det er sundt, sjovt og socialt samvær.

Motionsafdelingen er den del af BK Avarta hvor især breddefodbold og kammeratskab tilgodeses i henhold til paragraf 2.1. i vores vedtægter:

”2.1

Foreningens formål er at spille fodbold og tilgodese såvel elite- som breddefodbold i et godt kammeratskab, der fremmes gennem sportslig indstilling, klubliv og samarbejde.”

Vi har senior serie hold, hvor det er gode venner/kammerater, der spiller sammen og gerne vil være på holdkontingent. Vi har både 11 mands og 8 mands hold under DBU Sjælland. Holdene er primært lukkede hold (hvilket bare betyder, at det er drenge, der har spillet sammen i mange år og kender hinanden godt).

Vi tilbyder hold kontingent i BK Avarta, hvor prisen i øjeblikket (efteråret 2021) er 6.000 kroner halvårligt for 7 eller 8 mands hold og 8.500 halvårligt for 11 mands hold. For holdkontingentet får I betalt turnering og dommer til kampe samt får træningstider. I skal selv sørge for spilletøj og bolde. Spilletøj skal være i klubbens farver og mærke, men i er velkommen til at kontakte formanden for Motionsafdelingen for hjælp med anskaffelse af tøj og bolde. Til gengæld må i være lige så mange i truppen, som I har lyst til, når I er på holdkontingent. Der skal bare afleveres en spillerliste halvårligt til kasseren.

Det er muligt med hold på individuelt kontingent i Motionsafdelingen. Kontingentet er (efteråret 2021) 1.125 kroner for senior og 900 kroner for Old Boys, Veteraner og Superveteraner halvårligt.

Vi har også 7 mands veteran samt 7 mands og 11 mands superveteran i privatturnering og under DBU. Det er primært lukkede hold (hvilket bare betyder, at det er nogle gamle mænd, som har spillet sammen i rigtig mange år), men der mangler næste altid en mand eller to, når vi skal spille kamp. Så nye spillere/medlemmer er altid velkommen til at kontakte afdelingslederen i Motionsafdelingen. Disse hold er på holdkontingent. Nye hold modtages naturligvis gerne.

Veteran og Superveteran holdene træner sammen og samtidig med fodbold fitness og vi leder altid efter muligheden for hygge med en kold (og gerne en varm grillpølse) efter træningen for alle.

Med sportslig hilsen

Ivan Holm

Afdelingsleder i Motionsafdelingen

 

Luk