Menu

Per Thomsen Æresmedlem 2020

image
19. oktober 2020 kl. 13:44

Per Thomsen - nyt æresmedlem i BK AVARTA

Som det bare syvende medlem i Boldklubben Avartas historie, blev klubikonet Per Thomsen i går udnævnt som æresmedlem.
Per Thomsen blev i søndagens hjemmekamp mod HIK kaldt ind på banen før kampstart, hvor han fik overrakt diplom og blomster af Avartas formand Susanne Birk Thomsen.


Det nye æresmedlem var både stolt og rørt over udnævnelsen.
”Jeg er virkelig stolt over det og selvfølgelig også berørt over det. Det kom meget uventet i dag, og jeg er super taknemmelig for det,” fortæller Per Thomsen, der har været en del af Avarta i mere end 55 år.


Har altid hjulpet til
Det er bestyrelsen i Boldklubben Avarta der har indstillet Per Thomsen som æresmedlem i klubben og næstformand Lisa Andersen fortæller her, hvorfor Per Thomsen er blevet en del af den eksklusive klub, der tæller klubkoryfæer som Bertil Nielsen, Palle Berthelsen og Hardy Jensen.
”Per har haft et langt virke som frivillig i klubben og han har både været træner, holdleder og sportschef, som han er i dag. Per har aldrig været bleg for at hjælpe de små hold og der har aldrig været en opgave der var for lille. Derfor skal der lyde et kæmpe tillykke til Per Thomsen med sin yderst velfortjente titel som æresmedlem i Boldklubben Avarta,” fortæller Lisa Andersen.

Luk