Menu

U7 - masser af stævner fra årets start

image U7 - Drenge
30. december 2019 kl. 12:11
Så skydes året igang for klubbens U7 hold

Så skriver vi snart år 2020 og på U7 - Drenge starter vi året med en masse indendørsstævner. Vi sluttede året rigtig godt af med 4 stævner, hvor næsten alle spillere deltog i stævner. Vi startede med et stævne i Måløv, hvor vi havde 2 hold med og de gik begge ubesejret igennem turneringen - det ene holdt vandt alle deres kampe. Så skulle vi en tur til Gevninge og det var første gang, at vi skulle spille på en halv bane - hvilket er en del større en det vi tidligere har spillet på. Det blev en god oplevelse, med lidt blandet resultater, da vi nu skulle dække et større område. Drengene klarede det MEGA flot og deres trænere ser et stort potentiale i hele årgangen. Ugen efter var vi en tur i Tune og der blev virkelig gået til makronerne. Igen var det på en halv håndboldbane og vi slog Brøndby's bedste hold. Vi skal altid stile efter at måles mod de bedste, for det er der, vi kan se om vi rykker os. Det skal nævnes, at Brøndby næsten altid stiller med et superstærkt hold og så et B-hold. Vi bliver som klub (af DBU), opfordret til at stille med ligeværdige hold, så alle har en fair chance. Desværre, er det ikke alle klubber som imødekommer dette, så derfor smagte sejrens sødme endnu bedre. 

Så blev det tid til vores eget julestævne, hvor vi stillede med hele 5 hold, hvor flere end 20 spillere var i kamp. Og der skal lyde et stort tillykke til alle mand for den flotte indsats. Der var nemlig rigtig mange med, som skulle til stævne for første gang. Og ja, det er noget andet end at træne, hvor der er tid til lidt hygge og snak - hvilket vi alle fandt ud af.

Vi starter året med en træning i Rødovrehallen d. 04. januar. Den efterfølgende uge er der så stævne i Gevninge og i løbet af måneden tager vi til Tune og Fløng for at vise Avarta's grønne trøje frem. Vi stiller med 2 hold til hvert stævne. Vi ser frem til nogle gode stunder sammen med forældre/spillere og takker for den altid store opbakning.

 

Luca & selcuk

Luk