Menu

Nyhedsbrev fase 1

image
11. maj 2020 kl. 15:25
Nyhedsbrev maj 2020 Fase 1

Rødovre den 9.maj 2020

 

 

Kære alle

 

Som I sikkert har hørt, blev der torsdag d. 7/5 åbnet op for, at udendørs idræts- og foreningslivet kan genåbne under hensyntagen til flere forskellige retningslinjer.

Det betyder også, at bolden i Boldklubben Avarta igen kan begynde at rulle, dog vil det være forbundet med skarpe retningslinjer, da, Coronavirussen er her stadig.

DBU og DBU bredde har udfærdiget "Fodboldens corona-regler", som vi skal efterleve.

Der er fortsat et forsamlingsforbud på 10 personer, hvilket betyder, at der maximalt må være 10 personer samlet ad gangen. Ligeledes skal vi fortsat holde afstand på 2 meter til hinanden.

Reglerne betyder, at det ikke bliver den "normale " fodbold, vi vender tilbage til. Der er intet nyt omkring afvikling af turneringskampe og stævner.

Bestyrelsen er sammen med GE i gang med at sætte os ind i vejledninger og regler samt forholde os til, hvordan vi kan få dem implementeret i vores klub. Vi skal være sikre på, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at træne i Avarta i den nuværende situation. 

Avarta og GE er i dialog med Rødovre kommune om, hvornår klubbens anlæg kan åbnes og hvordan. 

Vi kommer IKKE i gang mandag den 11. maj og vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om hvornår, vi starter op med træningen igen.

Når vi er klar og har styr på alle regler, vil I alle naturligvis bliver informeret og alle vil blive sat grundigt ind i de regler, vi skal træne efter.

Vi skal endnu engang gøre opmærksom på, at det IKKE er tilladt at forsamle sig i Espelunden, det vil sige, bliv væk fra banerne. Dette påbud skal overholdes.

Bestyrelsen har 2 corona personer, som er jeres og forældrenes kontakt, såfremt i har spørgsmål til corona.

Det er til enten Susanne eller Lisa

 

Så ha’ tålmodighed lidt endnu og pas på Jer selv derude J

 

 

Mange fodboldhilsner

Avartas Bestyrelse og GE

 

Luk